Dækmontør med ansvar for dækhotel søges til Super Dæk Service og Bosch Car Service Vejle
Er du klar til at blive en del af et team, hvor humor, godt samarbejde og spændende udfordringer går hånd i hånd? Vi søger en engageret og selvstændig dækmontør til vores afdeling i Vejle – med hovedansvar for vores dækhotel og forberedelse til sæsonskifte.
Hvem er vi?
Vi er en afdeling med en uformel tone og et stort fokus på at skabe en sjov og dynamisk hverdag, hvor du får frihed under ansvar og fantastiske kollegaer.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
- Hovedansvarlig for dækhotellet – herunder modtagelse, registrering, opbevaring og kvalitetssikring af kundehjul.
- Sæsonforberedelse af hjul – sikring af rettidige og korrekt klargjorte hjul til både forårs- og vinterskifte.
- Hjulskift på personbiler og varebiler på værkstedet.
- Andet forefaldende arbejde på værkstedet.
Hvad søger vi?
Vi søger dig, der trives med ansvar og kan arbejde struktureret, selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag. Erfaring fra en lignende stilling er et plus, men ikke et krav – vi sætter pris på engagement og lysten til at lære. Kørekort til personbil (B) er et krav.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning allerede i dag via linket her på siden. Eller endnu bedre – kig forbi til en uformel snak og mød dine kommende kollegaer. Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kenneth Rixen på 7615 3502 eller mobil 8140 2269.